Sider

mandag den 30. marts 2015

Fremstilling af papirruller til kurveflet.

Som lovet her en lille indføring i hvordan jeg laver mine papirruller til kurveflet.                                    Jeg starter med at skære avisen op på langs. Jeg bruger bredder på ca. 8-10 cm. så forskellige aviser skal skæres i 3-5 strimler  Luk avisen op og rul på skrå omkring en strikkepind. Vinklen bestemmer hvor lang og hvor massiv rullen bliver. Prøv dig lidt frem. Jeg ruller flettestrimler om strikkepind nr 2½. Nogle gange ruller jeg kraftigere "stager" om nr 4 eller 5 og så ruller jeg med bredere strimler, måske kun 2 eller 3 strimler pr avisside. Jeg laver også strimler over strikkepind nr. 7 - 10 når jeg fletter "barkflet".  
Hvis du ruller fra "inde i avisen" og ud mod kanterne bliver rullerne helt                                                 hvide, og hvis du ruller fra kanten og indefter får du mere kulør på rullerne.  Jeg kommer lidt lim på den sidste snip for at holde rullen sammen.Nogle gange farver jeg rullerne med stærkt fortyndet acrylmaling. Til sidst smører jeg den færdige kurv med limlak for at hærde overfladen så den kan bruges.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar