Sider

lørdag den 12. juli 2014

Hæklede køkkenklude.


Jeg har altid en lille taske med garn og tilbehør med, når jeg tager på ferie. Ofte bliver det til simple strikke eller hækletøj, som ikke kræver den store koncentration og ofte til køkkenklude.
Denne gang har jeg hæklet håndklæder, med en lille knap, så de kan hægtes på grebene i skabene, således, at de kan placeres mest praktisk i forhold til f.eks. vasken.
Jeg nåede også at hækle en løgpose, mens familien så fodbold i TV.


Opskrift - Løgpose!
Med grundfarven - her lys lilla - slås 25 luftmasker op.
1. række: hækl 1 fastmaske + 1 luftmaske i 1., 3., 5...... 23. maske. hækl 1 fm. + 1 lm. 2 gange i 25. maske. Hækl 1 fm. + 1 lm. i 24., 22., 20.,.......2. Hækl. 1 fm. + 1 lm + 1 kædemaske i 1. maske.
2. række: km. i 1. lm. 1 fm. + 1 lm. i alle masker hen til "hjørnet". 1 fm + 1 lm 3 gange i lm. rundt om "hjørnet. 1 fm + 1 lm hen til næste hjørne. to udtagninger i "hjørnet".
3. række: 1 fm + 2 lm i alle lm-buer.
4. række: 1 fm + 3 lm i buerne hen til "hjørnet". i den midterste lm-bue i "hjørnerne" indhækles en ekstra bue.
5. række: 1 fm + 3 lm i buerne. der indhækles en ekstra bue i hver 5. bue rundt.
6. + 7. + 8. række: 1 fm + 3 lm i alle buer.
9. række: start med 3 lm = 1 stangmaske, 2 stm + 1 lm i 1. bue. 3 stangmasker + 1 lm i alle buer. Slut med en km i 3.lm.
10.række: 1 fm + 3 lm i alle lm fra forrige række.
11 række: som 9. række.
12 - 16 række: som 10. r
17 + 19 række: med lyseblåt som 10. række.
18. + 20 række: med lilla som 9. række.
21. -23. række: med lyseblåt som 10. række.
24. + 26. + 28. + 29. + 30.: med lilla som 10.række.
25 + 27. + række: med lyseblåt som 10. række.
31. række: med hvidt som 9. række.
32. - 36. række: med lilla som 10. række.
37. + 38. + 39. række: med lilla som 9., 10 og 11. række.
40. række: start med 3 lm. = 1 stm. 3 lm. 1 stm + 3 lm. i alle lm-buer.
41. + 42. + 43 række: som 9-11. række.
44. række: sidste. hækl 1 fm + 1 lm + 1 musetak + 1 lm. om luftmaskerne fra forrige række.

Musetak: 3 luftmasker. 1 kædemaske i 1. luftmaske.

Endekugle til snor: hækl 6 fm om en magisk ring. 2. række: 12 fm. 3. række: 18 fm. 4 række: 12 fm. 5. række 6 fm. Fyld kuglen med garnender eller lidt vat og træk endetråden gennem alle masker og træk kuglen sammen.

Hækl en snor af luftmasker, som trækkes gennem 40. række.

Håber det er forståeligt! Hvis ikke så skriv igen, så skal jeg forsøge at hjælpe!





3 kommentarer:

  1. Løgnettet ser fint ud. Vil du skrive opskriften?
    Mvh
    Marianne

    SvarSlet
  2. Jeg prøver. Det er flere år siden jeg har lavet det, så håber det bliver rigtigt.

    SvarSlet
  3. Det er i øvrigt min egen opskrift.

    SvarSlet