Jeg prøvede med stormønstret stof i sort/hvid, men det fungerede ikke rigtigt, kattene mistede faconen. Derefter syede jeg katteblokke op i blå / hvide farver, men min søster ringede og fortalte, at hun havde fået malet til lyse naturfarver. Så kunne de blå / hvide katte jo ikke bruges. De blev så til et lille tæppe, som nu hænger i vores bryggers. Kattefigurerne ændrede sig lidt undervejs, nogle figurer passede bedre til de nye farver. Kattene er tegnet på tynd flies. Derefter syes flies og stof sammen vrang mod vrang lige i stregen. Klip et lille hul midt i fliesen og vend kattene, som så syes på en baggrund.
Kattetæppe, syet som en gave til min søster.
Vores egen kat skulle lige prøve. Hun sidder ganske som den ene af figurerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar